Under samtalen finder vi frem til de rigtige valg i en lang række beslutninger, der skal træffes. Blandt disse kan nævnes følgende:

Kiste eller urne:
Der skal besluttes, om afdøde skal brændes eller begraves i en kiste. Man skal altid følge afdødes ønske. Men hvis afdøde ikke har afgivet et skriftligt ønske, må de pårørende træffe beslutningen.

Bestilling af kiste:
Vi har et bredt udvalg af kister, f.eks. enkle eller med udskæringer, lavt eller højt låg. Alle kister er miljørigtige og dansk fabrikeret. Vi hjælper med at finde frem til valget af den rigtige kiste.

Bestilling af urne:
Der findes et stort sortiment indenfor urner. Flere og flere tager hensyn til miljøet. Lone og Frits Søvndal vejleder i valg af den rigtige urne.

Bestilling af sten:
Kirkegårde har forskellige regler for, hvilke typer sten, man må anvende, så spørg graveren til råds, før stenen købes. Bedemanden kan også vejlede de pårørende.

På bedemandens liste over ting, familien skal huske på, står bl.a. også disse punkter:
  • Forsikringer
  • Skatteforvaltningen
  • Evt. omregistrering af bil eller båd
  • Abonnementer
  • Telefon
  • Offentlige tilskud
  • Leje af TV, computer eller hårde hvidevarer
  • Licens
  • Lejemål
  • Ejendomsskat
  • El, varme og vand
  • Bankkonti

Samtalen

Når en af vore kære dør, rejser der sig et væld af spørgsmål og opgaver. Hvem gør hvad, og hvordan skaffer man sig et overblik.
Det er her, Sydlollands Begravelsesforretning kommer ind i billedet. Lone og Frits Søvndal ejer al den ekspertise og erfaring, som skal til for at løse opgaverne.

 

I Møllers og Sydlollands Begravelsesforretning ser vi det som vores største opgave at udføre vores arbejde med den største ekspertise og helt efter familiens ønsker.

Vi har 17 års erfaring i branchen og ønsker, at vores erfaringer skal komme de efterladte til gode.